Press Contact


Kim Bek
Director, Marketing and Intelligence
Direct: +45 33 26 87 24
Mobile: +45 61 22 34 16
Email: kbe@copcap.com

FREE E-CONSULTING


We are here to assist you.

Contact Managing Director, Claus Lønborg
Image for Claus

(IN DANISH) KØBENHAVN SÆTTER NY INVESTERINGSREKORD

To måneder inden årets udgang har Copenhagen Capacity overgået sidste års rekordresultat, når det gælder jobskabelsen fra tiltrækningen af udenlandske investeringer og virksomheder. Med 1.276 nye arbejdspladser i hus allerede i begyndelsen af november, giver det store forventninger til årsresultatet. I 2010 blev det til 1.184, mens det i 2009 blev til 989 nye arbejdspladser.

- Krisen taler stadigt sit tydelige sprog mange steder i det globale erhvervsliv, og sidste uges markante udmeldinger fra store danske virksomheder viser, at tilstanden i verdensøkonomien stadigt presser investeringslysten i virksomhederne overalt i verden. Derfor er det en ekstra stor glæde for Copenhagen Capacity at præsentere et rekordresultat for 2011 – det tredje på stribe –allerede to måneder inden årets udgang. Vi har overgået sidste års fantastiske resultat i et hårdt marked, og det er jeg utrolig stolt af, siger adm. direktør Claus Lønborg.

Med den nye rekord i hus så tidligt er det en tilfreds direktør, der kan kigge fremad mod det endelige resultat og 2012.

- Som det ser ud nu, forventer vi at lande på lige over 1.400 job i 2011. Samtidig er vi er i den gunstige situation, at vi har en god pipeline med nogle givtige, potentielle investeringssager. Om de bliver afklaret før eller efter nytår, er svær at sige, men der er to-tre stykker, som tilsammen skaber over 300 job. Det får vi også brug for, for selv om de seneste år har været gode for Copenhagen Capacity, så kan vi med de globale konjunkturer ikke forvente, at det bliver ved. Men vi vil naturligvis gøre alt, hvad vi kan, for at 2012 bliver endnu et succesår, siger Claus Lønborg.

Og netop tre år med succes midt i en global finanskrise stiller store forventninger til årene frem om fastholdelse af resultaterne. Vejen til at gøre det er ifølge Claus Lønborg at finde mere effektive måder at sammentænke Copenhagen Capacitys klyngeaktiviteter og mere traditionelle investeringsfremmeprojekter på.

- Hele indsatsen med erhvervs- og investeringsfremme samt tiltrækningen af udenlandske talenter bliver en af de største og vigtigste udfordringer for Danmark de næste 10 år, og som nation skal vi blive bedre til at forstå den tankegang, der præger forretningslivet i andre verdensdele. Derfor bliver det også afgørende for Copenhagen Capacitys fortsatte succes, at vi kan tænke investeringsfremme smartere og integrere de mange projekter, vi arbejder med på andre områder, så de understøtter vores kerneområde; at tiltrække virksomheder og talent til regionen, siger Claus Lønborg.

Copenhagen Capacity er Region Hovedstadens officielle investeringsfremmeorganisation og arbejder med at skabe vækst og beskæftigelse i hovedstadsregionen samt Region Sjælland gennem tiltrækning af internationale investeringer.

Fakta:
2011 (primo november): 1.276 arbejdspladser fordelt på 31 investeringssager  
2010: 1.184 arbejdspladser fordelt på 43 investeringssager
2009: 989 arbejdspladser fordelt på 31 investeringssager


 

 
 
Related sites: cphcleantech.com  |  mediconvalley.com  |  internationalcleantechnetwork.com  |  inno-mt.dk  |  scandinavianlogistics.com  |  copenhagenentertainment.dk