FREE E-CONSULTING
We are here to assist you.
Contact our expert on expansions in Copenhagen, Jacob Saxild
NYHEDSBREV 1, DECEMBER 2011
Velkommen!Ja, velkommen til dette første SPI-nyhedsbrev, der, som navnet antyder, fokuserer på SPI-projektet. Men vi gør det i en bredere sammenhæng, hvor også du som partner kan bidrage med indhold, ligesom vi også vil interessere os for inspirerende erhvervsudvikling andre steder i Danmark og udlandet.
Ideen med SPI-nyhedsbrevet er, at give alle, der interesserer sig for SPI, en mulighed for at følge med i projektet på en let og overskuelig måde. Og at give inspiration til at arbejde med kommunal erhvervsudvikling i øvrigt.
Derfor er målgruppen for dette nyhedsbrev, der vil udkomme ca. hver anden måned alle, der er interesseret i kommunal erhvervsudvikling, i SPI-regi eller i en bredere kontekst.
Indholdet vil derfor fokusere på SPI-projektet, dets fremdrift og resultater. Og så vil vi fokusere på den erhvervs- og virksomhedsudvikling, der foregår hos Copenhagen Capacity, i kommunerne og hvor der ellers sker nogen på den front, som kan inspirere.
Det betyder, at sidder man som kommunal erhvervsmedarbejder og arbejder med noget, som kan være til inspiration for – ja, så hører vi gerne om det her på nyhedsbrevets redaktion. – Og vi er selvfølgelig nysgerrige og opsøger selv de spændende ting, vi hører om.
Har du kolleger, samarbejdspartnere eller nogen i dit netværk, der kan have interesse for SPI-nyhedsbrevet, så send det videre til dem. De kan selv tilmelde sig kommende numre i bunden af nyhedsbrevet.
Jacob Saxild, Projektleder på SPI
